Mathilde Pfeiffer, din private guide
Jeg deler med dig min indsigt i vinens verden
for at tilbyde dig en unik oplevelse
i hjertet vinområdet i Bordeaux og sine chateaux
Min historie med vinen
Jeg bor i Bordeaux, er født i vinmiljøet og har studeret ønologi for at kunne dele min kærlighed til vinen og regionen med andre som ønsker at dykke ned og se Bordeaux’s univers indefra. Jeg er to-sproget fra starten, er blevet gift med en østriger og guider derfor med stor glæde på enten dansk, fransk, engelsk eller tysk.
I ønsket om at give mine kunder det bedste og mest komplette indblik i Bordeaux, er det vigtigt for mig at skabe personlige vinture som går ud over et klassisk besøg med smagning. Du vil kunne besøge steder, som ellers er svære at komme til, få mere personlig kontakt til menneskene bag vinen og kunne få en bedre forståelse af livet i både chateau, vinmark og kælder.
Da en vintur ofte er kombineret med et ophold i området, kan jeg tilbyde forskellige udflugter og aktiviteter til at variere dine vingårdsbesøg. Området vrimler af behagelige steder til at dyrke sport, slappe af og nyde kulturlivet, hvilket jeg kan anbefale, når jeg organiserer jeres ophold eller vinrejse.
Komplet eller delvis organisering af opholdet (overnatning, restaurant, transport) gøres af Veni Vidi Vinum (mig) gennem rejsebureauet LC Voyages, med hvem jeg er partner.
Min familie producerer vin i området og har gjort det i mere end 300 år. Vi ejer og driver flere Grand Cru Classé Chateaux, Cru Bourgois og små vingårde samt flere vinhandelshuse i Bordeaux.
Da alle mine vinture er skræddersyede, arbejder jeg uafhængigt og helt efter dine ønsker.
“Da min familie ejer flere Grand Cru Classé chateaux og mindre vingårde, er jeg født og opvokset blandt vinmarkerne.
Takket være mine kontakter, kan jeg tilbyde en personlig og unik oplevelse i Bordeaux området.”